VIRKLUND - HÅND I HÅND

Kommende workshops

Baggrund og idé

 “Virklund – hånd i hånd” er et samskabende fællesskabsprojekt, hvor håndens arbejde, kreativitet og fællesskab danner rammen om mødet mellem mennesker i sognet. Projektet tager afsæt i den stigende interesse for håndarbejde og i forskning, som peger på, at kreative håndværksaktiviteter kan have en positiv effekt på både mental trivsel, fordybelse og socialt fællesskab. I en tid, hvor mange efterspørger meningsfulde fællesskaber, tilbyder projektet et åbent og inkluderende rum, hvor sognebørn kan mødes på tværs af alder, erfaring og baggrund. Håndens arbejde bliver et fælles sprog, som giver mulighed for både samtale og fordybelse.

 

Formål

·       at styrke fællesskabet i sognet gennem          samskabende aktiviteter

·       at fremme trivsel og fordybelse gennem håndens arbejde

·       at skabe et fælles kunstnerisk værk, som afspejler sognet og dets mennesker

·       at bygge videre på eksisterende fællesskaber i sognet og skabe nye mødesteder

Bag alle workshops og foredrag står Renée Heegaard;
Tekstilformidler, Neuropædagog og MasterClass certificeret i Craft- psykologi.

 Alle i sognet inviteres til at bidrage med små tekstile værker,
som løbende bliver en del af et
fælles kunstværk. Værket vokser og forandrer sig, efterhånden som nye bidrag kommer til.

Virklund – hånd i hånd
bygger videre på det, der allerede findes i vores sogn og inviterer endnu flere med.