24/03/2026 0 Kommentarer
Spis snak syng
Spis snak syng

Er dine børn ved at være store og selvkørende og du skal ikke længere hente, bringe og koordinere deres fritidsliv? Så oplever du måske også pludselig, at du savner alle de små snakke man i den forbindelse havde med andre forældre i sfo´en, i skolens garderobe, når man venter på at gymnastiktræningen er færdig, når man henter fra en legeaftale osv?
Små snakke med alle mulige forskellige mennesker i Them, Salten og Gjessø, der er med til at udvide vores kendskab i lokalmiljøet.
Kan du genkende dette, så er du sikkert i den alder, hvor man kan huske kassettebåndoptageren og fastnettelefonen og dig vil vi gerne invitere til: "Spis, snak og syng" i Sognehuset onsdag d. 3-6-26 kl. 18.
Jost spiller for og vi synger fra højskolesangbogen. Der vil blive serveret Tapas fra Them hallen, samt sodavand og vin. Det koster 100 kroner. Tilmelding på www.themkirke.dk senest d. 27/5
Kom og vær med til en aften med hyggeligt samvær.
Vi glæder os til at synge, spise og snakke sammen med jer.
Kommentarer