Hvorfor kirkekontoret og præsten?
I Danmark er det af historiske grunde folkekirken, som forestår den primære personregistrering. Det betyder, at folkekirken registrerer fødsler, navngivning, navneændringer og dødsfald, og at henvendelser om det skal rettes til det lokale kirkekontor.
Derudover foretager kirkekontorerne al registrering i forbindelse med kirkelige handlinger, dvs. dåb, vielse i kirken, konfirmation og begravelse, tillige med en række andre registreringer, som angår medlemmer af folkekirken, f.eks. sognebåndsløsning.
I Virklund foretages registreringerne hovedsageligt af kirkens sekretær, men altid under den såkaldt kirkebogsførende præsts ansvar. Præstens kontor ligger på adressen Vesterlundvej 34B, 8600 Silkeborg, mens sekretæren træffes efter aftale på tlf.: 51 64 92 94 eller mail mavs@km.dk.
Hvem, hvad, hvor
Henvendelser vedrørende navneændring, attester og medlemskab af folkekirken rettes til kirkekontoret.
Henvendelser vedørende dåb, begravelse, vielse, konfirmation, gudstjenester og forkyndelse i øvrigt rettes til præst Jacob Joensen.
Henvendelser vedrørende kirkegården, gravsteder, kirken, sognehuset og kirkens arealer rettes til graver Kim Nedergaard på tlf. 21731510. mail: kim.virklund@gmail.com
Øvrige henvendelser rettes til menighedsrådsformand Anders Kaysen på mail: anders-kaysen@gmail.com