13/03/2025 0 Kommentarer
NyholmKnud og Virklundkoret - koncert og fernisering
NyholmKnud og Virklundkoret - koncert og fernisering

Den lokale musiker Søren Nyholm har sammen med sin bror Esben, sin nevø og gamle venner skabt et helt unikt musikalbum – NyholmKnud:Tankestation. Albummet er en kærlig hyldest til deres far, Knud Nyholm, som ved sin død i 2023 efterlod sig et væld af digte og kunstværker. Bandet har lagt musik til nogle af hans digte, og resultatet er et rørende musikalsk værk.
Kom og oplev det live, når bandet spiller søndag d. 30. marts kl. 14 i Virklund Kirke. Her vil Virklund Koret være med til at løfte stemningen, når de synger med på flere af numrene.
Koncerten bliver også anledning til at indvie kirkens splinternye lydanlæg. Efterfølgende skåler vi for musikken, kunsten, livet og musikanlægget i krypten under kirken.
Her kan du også nyde en udstilling af Knud Nyholms kunstværker – en samling af skrammelkunst og indrammede oliekridtbilleder.
Udstillingen vil også være åben fra mandag d. 1. april til onsdag d. 3. april mellem kl. 19 og 21. Kom og vær en del af denne unikke oplevelse!
Kommentarer