Flæskedag

Fastelavns søndag

Oprindelig var fastelavnsfesten en voksenfest over flere dage, hvor det gjaldt om at tømme spisekammeret inden den 40 dage lange faste frem mod påske. De første to dage, fastelavnssøndag og -mandag, blev kaldt 'flæskedagene', for her skulle kødet fra spisekammeret spises.

Ved kirken hævdholder vi flæskedagene med en gudstjeneste særligt for børn, hvor man kan blive klogere på fastetidens mange traditioner. Efter gudstjenesten holder vi 'flæskedag' i sognehuset, hvor der er stegt flæsk med persillesovs på menuen.


Sogneindsamling

2. søndag i marts kl. 09

Hvert år deltager Virklund sogn i Folkekirkens Nødhjælps faste indsamlingsdag. Indsamlingen, der organiseres af KFUM Spejderne i Virklund, begynder med gudstjeneste kl. 09.00. Efter gudstjenesten er der morgenbrød i sogenhuset, inden indsamlerne går ud på deres ruter. Når indsamlerne vender tilbage, bydes de på varm suppe.

Læs mere her.


Alsang - Danmarks befrielsesdag

4. maj kl. 19.30

Ordet "alsang" dækker over forskellige fællessangsstævner, som blev arrangeret under den tyske besættelse af Danmark i sommeren 1940. Traditionen opstod i Aalborg, bredte sig hurtigt til hele landet og kulminerede den 1. september samme år, da 750.000 mennesker sang sammen på 208 steder.

I Virklund samles vi i kirken til alsang den fjerde maj, Danmarks befrielsesdag. Som traditionen byder, sætter vi levende lys i vinduerne, og efter fællessangen er der kaffe og kage. Kirkens voksenkor står for arrangementet i samarbejde med kirkemusiker og korleder Anne Odgaard Eyermann.


2. pinsedag på Silkeborg Bad

2. pinsedag

En årligt tilbagevendende udendørs gudstjeneste på Kunstcentret Silkeborg Bad, som afholdes i et samarbejde mellem præster og kirkelige medarbejdere i Silkeborg provsti.

 


Friluftsgudstjeneste

ved Virklund Byfest den 3. lørdag i juni kl. 9.00

Byfesten åbnes med en festgudstjeneste, som arrangeres i et samarbejde mellem kirkens personale, frivillige ved kirken og KFUM Spejderne i Virklund. Efter gudstjenesten er der fuldt program med aktiviteter for børn i alle aldre, livemusik og spisning, og om aftenen er der stor fest i Virklund Hallen. 


Virklund synger sammen

Lørdag i Sankthans-weekenden kl. 10-15

Alle, der kan lide at synge og synge sammen med andre, er velkomne til en fælles kordag under ledelse af kirkemusiker Anne Odgaard Eyermann. Udover at synge sammen medvirker dette 'folkekor' også i friluftgudstjenesten ved Nøjkærhus om søndagen (se herunder). Læs mere om kordagen her.


Fredag i præstegårdshaven

3. fredag i august kl. 17-20

En hyggelig aften for hele familien i præstens have. Vi laver mad over bål, bager snobrød og rister popcorn, og undervejs er der musikalsk underholdning undervejs.


BUSK-gudstjeneste

Sidste søndag i oktober

BUSK står for Børn, Unge, Sogn og Kirke og er en gudstjeneste særligt for børn, som her i Virklund tilrettelægges i et samarbejde mellem præsten, organisten og KFUM Spejderne.

 


1. søndag i advent

1. søndag i advent

Kirkens nytårsdag er 1. søndag i advent, som indleder det nye kirkeår, som er en måned forskudt fra kalenderåret. Her holder vi en gudstjeneste særligt for børn, hvor man kan blive klogere på adventens særlige betydning som en ventetid frem mod julen, der som bekendt begynder den 24. december.


De ni læsninger

3. søndag i advent kl. 19.30

En anderledes og stemningsfuld aftengudstjeneste, som veksler mellem korsang, fællessang og læsning af ni udvalgte bibeltekster, som fortæller historien om Guds forhold til mennesket.